26 lærere og ledere var samlet til arbejdsseminar i Snåsa i Trøndelag, Norge fra d. 26.-29. oktober 2021 - første mulighed efter coronanedlukning. Her mødtes nye deltagere og erfarne atlantbib-lærere, som har arbejdet med Atlantbib-projektet siden 2016. Der blev skrevet artikler, lavet bøger på nye sprog, ideudvekslet og netværket på tværs af de nordiske og baltiske lande. Der var lærere med fra Grønland, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Danmark, Letland og Litauen - al kommunikation foregik på "blandinavisk" (norsk, svensk, dansk). Lærerne underviste alt fra 1. klasse til gymnasie og universitet. Seminaret blev holdt i det sydsamiske område i Norge - i byen Snåsa med godt værtsskab af den sydsamiske skole Åarjel-saemiej skuvle. De bød på lokale oplevelser, som joikkoncert, hellerisninger, oplæg om rendrivning anno 2021 som ung kvinde og meget mere. Turen og projektet er støttet af Nordplus Nordens Språk 2019.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar